Spring til indhold

Det sociale liv

Det sociale liv er vigtigt for os, og vi arbejder derfor med følgende værdier:

  • Vi tilbyder en hverdag, hvor der lægges vægt på et hjemligt miljø, fællesskab og den enkeltes individuelle behov og ønsker.
  • I samværet med dig tager vi udgangspunkt i din livshistorie.
  • Vi møder dig dér, hvor du er – lægger vægt på at forstå dig og sætter dig i stand til at få størst muligt udbytte af dine ressourcer og forblive et selvstændigt menneske så længe som muligt.
  • Vi lægger vægt på godt samarbejde med pårørende. Vi forventer, at de pårørende deltager aktivt i jeres hverdagsliv og arrangementer.
  • Beboere, pårørende og personale forventes at tage aktivt del i planlægningen af det daglige liv med hverdagens aktiviteter, samt at skabe traditioner der understøtter et godt fælles miljø. 

Derudover har vi en aktiv venneforening og et aktivt bruger- pårørenderåd.

Venneforeningen

Venneforeningens formål er at afholde arrangementer, der skaber bred kontakt mellem Aggerhuscentrets beboere, pårørende og områdets pensionister. Se mere om venneforeningens arrangementer under Aktivitetscenteret.

Bruger-Pårørende råd

Vi har i øjeblikket ikke et aktivt bruger-pårørende råd, men forventer at genetablere det, når det er muligt.

Bruger-pårørende rådet er et forum for dialog mellem Vordingborg Kommune, brugerne samt de pårørende om tilrettelæggelsen af hverdagen for beboerne i plejeboligerne.

Ved henvendelse til, eller information omkring bruger-pårørende rådet, kontakt personalet på tlf. 55363115.